Sider

fredag den 7. juni 2013

Sommeren er over os

Varme og solskin næsten hver dag. På min gå tur ser jeg at syrenerne er næsten færdige med at blomster, men gyvlerne og hvid tjørn står i fuld blomst.
Hovsa, der kom min hund, Stella, med ind i billedet. Ja, skønt er det også at høre fulgene fløjte og insekternes summen.

Ja, livet er skønt.



søndag den 26. maj 2013

Det danske vejr

Denne sang beskriver godt vejret i løbet af et år i Danmark.

Regnvejrsdag i november


Melodi: Pia Raug - Tekst: Ebba Munk Pedersen

Jeg vil male dagen blå

med en solskinsstribe på

vælge lyset frem for skyggen

gi' mig selvet puf i ryggen

tro på alting, selv på lykken

jeg vil male dagen blå.



Jeg vil male dagen gul

solen som en sommerfugl

sætter sig på mine hænder

alle regnvejrsdage ender

der står 'maj' på min kaldender

jeg vil male dagen gul.



Jeg vil male dagen rød

med den sidste roses glød

jeg vil plukke kantareller

løvetand og brændenælder

leve i det nu, der gælder

jeg vil male dagen rød.



Jeg vil male dagen grøn

dyb og kølig - flaskegrøn

sætte tændte lys i stager

glemme rynker, dobbelthager

håbe på mit spejl bedrager

jeg vil male dagen grøn.



Jeg vil male dagen hvid

nu hvor det er ulvetid

købe franske anemoner

for de sidste tyve kroner

lytte til Vivaldis toner

jeg vil male dagen hvid.



Jeg vil male dagen lys

strege ud og sætte kryds

jeg har tusind ting at gøre

klokken elleve-femogfyrre

blev november hængt til tørre

jeg vil male dagen lys.

Livstræet

I sidste indlæg skrev jeg om venner, men denne sang handler jo om det at være alene og at alle i sidste ende er ens og alle skal finde deres plads i livet.
Der er selvfølgelig mange andre budskaber også, men det er en af dem.
Man skal ikke stresse, men nyde livet imens man har det, for man ved ikke hvornår man ikke har det mere.
 
 
Livstræet.
Der er så meget, der kan trykke,
gøre dagen trist og grå.
Se de folk, der uden lykke
bare går og går i stå.
 
Lad dem lege i livstræets krone,
lad dem føle, at livet er stort,
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
 
Der er så meget uden varme,
uden ånd og uden liv.
Folk bli`r fattige og arme,
tænker kun på tidsfordriv.
 
Der er så mange uden venner,
uden kærlighed og kys.
Folk, som ingen andre kender
hvor skal de mon finde lys?
 
Der er så hård en kamp om magten,
alle kæmper for sig selv.
Er der ingen, der har sagt dem,
at de slår sig selv ihjel?
 
Der er så mange, der er slaver,
lænket fast til job og tid-
hvorfor bruges vore gaver
uden tanke, uden vid?

Venner

Venner har man på forskellige tidspunkter i livet, i skoletiden kan man have både mange og få venner, men de sande venner er dem der holder kontakt med en igennem hele livet, dog kan det ske at man mister kontakten i nogen år og finder den igen.
Da jeg gik ud af skolen, skulle vi alle noget forskelligt, så kontakten forsvandt i vores travle liv, men jeg har dog fået kontakt med et par stykker af dem igen.
Nogen er blevet i den by, hvor vi er vokset op, men hvor andre er flyttet til andre dele af landet, så derfor kan det også være svært at have kontakt med dem fra ens barndom/ungdom.
Jeg har for eksempel været på tre højskoler, men har ikke kontakt med nogen derfra, da vi var for forskellige.

En rigtig ven for mig er en der hjælper i nøden stund og hjælpen er gensidig, hvor man hygge sig og snakke sammen om hver og vind uden at det er helt overfladisk.

Jeg tror ikke, at der kommer flere venner ind i mit liv foreløbigt, da jeg er kommet til en periode, hvor jeg skal have fundet mig selv.

mandag den 20. maj 2013

Lysets hus

Har været i den gamle by i Århus i dag, da Lysets hus havde 100 års jubilæum, så tog jeg af sted med Cecilie.
Vi fik rundvisning der inde, efter rundvisningen, så var der tre retters menu klar til os, vi kunne vælge hvem vi skulle sidde ved af nogle af de clairvoyant og medier som kommer ved Lysets hus i løbet af et år.
Vi sad ved bord med Marion Dampier-Jeans og hendes mand, det var nogle dejlige timer med godt selskab.
Maden var pragtfuld, vi fik rejecocktail, oksemørbrad med bagt kartoffel og salat, campara vendt i raps med solbær marmelade, til sidst var der kaffe og vaniljekranse som de laver dem i Den gamle by. 

Egeskov

Har været ved Egeskov slot, hvor de havde have dag, så der er blevet kigget på en masse skønne planter.
Det har været en helt fantastisk dag med solskind og lysegrønne blade over alt, tulipaner og pinse liljer og meget andet i blomst.
Der var en påfugl som gemte sig, fordi der var nogle børn der blev ved med at jagte den.
På vej hjem var vi ude ved stranden ved Sandager og nød vandet og stilheden og solen.

torsdag den 9. maj 2013

Femina kvindeløb 2013

Søndag den 12 maj skal jeg til kvindeløb inde i Århus, det er Femina der står for kvindeløbet i forskellige byer i Danmark.
Der er både fem og ti kilometer løb og 2,5 kilometer gå. Jeg har valgt den sidste, da jeg ikke løber.
Jeg glæder mig meget til at komme af sted.

Jeg deltog og kom i mål, men der var dårlig skiltning for os der tog 2.5 ruten og så var ruten også længere end den skulle have været, jeg gjorde opmærksom på det og så viste det sig også, at der var andre der også havde været henne og fortælle det.
Gik cirka 3.5-4 kilometer, hvor ruten jo kun skulle være på 2.5 kilometer.

Smiles by

Det er dejligt at gå ned af strøget i smiles by - Århus.
Når solen skinner summer det af liv fra glade mennesker og man høre latter og glæde bemærkninger, så man bliver helt varm inden i.
En del sidder og hygger sig ved Caféernes bord, hvor de nyder en kaffe eller cacao.

Lykken er som en fugl

"Lykken er som en lille fugl, der flyver og kommer tilbage, gid den hos dig må finde et skjul og blive der alle dage."

Lykken er meget flyvende, man skal nyde den når man har den, for man ved ikke hvornår man mister den, men så kan dem måske komme lige så hurtigt igen.
Lykken kan være i de mindste ting, hvor man ikke regner med det.
Når man har fundet lykken, så skal man huske det og gemme det i sit hjerte, for når lykken forsvinder ud af sit liv, så har man altid den lykke som man har gemt i sit hjerte, som minder en om de gode stunder, når man så holder fast i de gode stunde, så virker tiden måske ikke så lange indtil at lykken kommer igen.
At man bliver mødt med et smil fra en anden, det kan også være lykken, måske endda en fremmede der smiller til en, det kan også være lykke.
Lykken kan være hvis en barn tager fat i min hånd, selv om at barnet ikke kender en, så får man en lykkens glæde, fordi man kan hjælpe og støtte det barn.

Lives gang ved Gudenåen

9 maj:
Lyden af rislende vand, høres når man går langs Gudenåen, der er et rigt liv af smådyr og ænder, i og langs Gudenåen.
I øjeblikket ser man jævnlig det ene andepar efter det andet på jagt efter reddeplads. Imens står anemonerne og bøgetræerne og spejler sig i åen.
Og i vandoverfladen kan man se skygger af træer der spejler sig. Tænk hvis man kunne flyde lige så stille af sted ned af åen og nyde livet omkring åen.

mandag den 6. maj 2013

I form Kvindeløb 2013

Så har jeg været til det første kvindeløb. Det var den 4 maj 2013 i Århus, det var I Form løbet. 5 km på knap 1 time på gå ben.

 
 
 

fredag den 3. maj 2013

Lykken.

Lykken findes over alt. Selv i den mindste lille ting.
Nogle gange skal man måske bare kigge en ekstra gang efter, måske ser man ikke lykken med det samme, selv om den er der, men når man får kigget efter eller tænk over noget en ekstra gang så finder man den.


Lykken kan også være at sidde i naturen og meditere imens man sidder og kigger på en solnedgang eller solopgang.
Hvis jeg er kommet igennem en hård periode, når jeg så sidder i stilhed og fordyber mig i mit indre, så finder jeg fred, og det bliver jeg lykkelig af, hvilket jo også er lykken.
Lykken er når jeg er ude og gå med Stella (min hund), at se hvor glad den er for at komme med, når den kommer glad hen til mig, som om vi høre sammen og at den samtidig forstår mig, det giver mig noget lykke inden i mig selv.

Skovens blomster

Netop nu er skovens blomster i fuldt flor, anemonerne ser vi over alt, som et hvidt tæppe, enkelte steder ser vi også de gule anemoner, en sted fandt jeg blå violer og bellis.

 

Disse gule anemoner står tæt ved vores hus i skoven.
 
 

Træer

Forår

Nu begynder træerne så småt at springe ud, den første bøg har jeg set med grønne blade, og lærken er også godt på vej, birken står med lysegrønne knopper.


 
 
 
9 maj:
På grund af de varme dage er bøge træerne blevet endnu mere grønne. Hyldetræerne står også med dejlige skud. Mirabelle træerne blomster og bierne summer der i. De gule forsytia står også i fuldt flor lige nu. 
 
 
14 maj:
Nu er skoven sprunget næsten helt ud, så alt er helt lysegrønt. Det er skønt at vandre i.
 
 
 
 
 

onsdag den 1. maj 2013

Gå tur - mindst ti minutter

Den 15 april 2012 bestemte jeg mig for, at gå en tur hverdag på minimum ti minutter, hvilket jeg har gjort lige siden, alt efter hvor meget tid jeg har bliver turen måske meget længere end ti minutter, men de er alle sammen på mindst ti minutter.
Den længste tur jeg har gået er på 108 minutter og det var lørdag den 27 april 2013, jeg gik 11895 skridt på de 108 minutter.
Det kan være svært at komme i gang med det i starten, men når man har gjort det i et par uger, så er det blevet en vanesag og så kan man nærmest ikke undvære det.
Nu nyder jeg at komme ud hverdag, hvilket min hund, Stella, også nyder.

Jeg har valgt at gå i naturen, jeg kunne ikke tænke mig at snuppe løbebåndet i motionscentret, da jeg føler mig inde lukket, ved at gå i naturen føler jeg mig fri, jeg kan følge med i naturens ændring, de fire årstider fremstår på hver deres måde, man kan følge dem og deres plusser og minusser.
Det kan være glat om vinteren, men det skønne snelandsskab er meget dejlig at gå i og er meget flot, foråret hvor træerne springer ud og alt spire frem og selv om det blæser, så går man bare lidt hurtigere, så får man varmen.
Sommeren med alle de blomster der springer ud og måske finder man nogle bær på vejen, som man kan spise, efterårets farver hvor man tænker at alt er brunt, det er der også meget der er, men der er også mange gule, røde og orange farver, hvilket er smukt.
Alt det man se, samtidig er der naturens egne dyr, fuglene der pipper, rådyrene der står i skjul og græsser, gæs og egern, der er så mange dyr.
Hvem vil så på et løbebånd, når man kan få alt dette i naturen?


I dag den 3 maj var det en herlig solskinsdag på min gåtur igennem skoven, jeg nød varmen fra solen.

 
 
6 maj:
Nu er bøgen begyndt at blive grøn i toppen. Nyder stadig mine daglige gåture. I dag dog ved Horsens havn/fjord, men skønt alligevel.
 
 
9 maj:
Har været ude på min gå tur, 38 minutter blev det til i alt i dag. Mødte blandt anden to ryttere og en enkelt hestevogn. Selv om det er overskyet nu, så var der solskin da jeg gik.
Nyder sådan forårs kommen.